Auning Vandværk
Sdr. Fælledvej 23
8963 Auning
Tlf. 2241 9524

Auning den xx/xx – 20xx

vandforurening

Vandforurening

Kog vandet før du drikker det!

Prøver udtaget af vandet fra Auning Vandværk har vist, at drikkevandet er forurenet med coliforme bakterier. Embedslægen anbefaler, at du koger vandet, før du drikker det eller bruger det til madlavning. Et par minutters kogning dræber bakterierne i vandet.

Der er fundet såkaldt almindelige coliforme bakterier, som er naturligt forekommende i jord, forrådnende planter og overfladevand – de findes normalt ikke i drikkevand.
Der er også målt for såkaldt E-coli. bakterier, som stammer fra afføring og lignende. Disse bakterier er ikke fundet.

Anbefalinger fra embedslægen

Beskyt dig selv mod sygdom:

  • Drikke: Undgå at drikke vandet direkte fra hanen. Kog det et par minutter først. Ved brug af elkedel gives en portion vand to opkog med 2-5 min. mellemrum. Ved brug af kaffe- og themaskiner opnår vandet ikke tilstrækkelig temperatur og er derfor ikke anvendeligt.
  • Madlavning: Brug afkølet kogt vand til skylning af salater eller andre rå grøntsager. Vandet fra hanen kan godt bruges til kogning af kartofler, spaghetti eller lignende, hvis vandet ikke lugter eller smager dårligt.
  • Personlig hygiejne: Med den hidtidige målte grad af forurening kan vandet godt bruges til brusebad og karbad. Vær dog opmærksom på, at børn ikke drikker vand under badning. Brug afkølet kogt vand til tandbørstning og til rengøring af tandproteser.
  • Tøjvask: Du må godt bruge vandet til tøjvask.
  • Husdyr: Husdyr, som kun er vant til at være indendørs – f.eks. undulater eller hamstre, bør også drikke kogt vand. Andre husdyr må gerne drikke vandet.

Hvornår må vandet drikkes igen?

Vi er i gang med at undersøge, hvor forureningen kommer fra. Indtil nye prøver viser, at forureningen er ophørt, skal vandet koges. Du vil få direkte besked, når vandet igen kan drikkes.

Kun lille risiko, hvis du har drukket af vandet
Der er kun en meget lille risiko for, at du bliver syg, hvis du har drukket af vandet. Indtil nu er der fundet meget små mængder af bakterier. Men kog vandet fra nu af, før du drikker det.

Yderligere information

Følg med i udviklingen i vandforureningen på Auning Vandværks hjemmeside på adressen www.auningvand.dk

Henvendelser om sundhedsmæssige spørgsmål kan rettes til embedslægen på tlf. 7222 7970 eller e-mail: senord@sst.dk

Henvendelse om tekniske spørgsmål kan rettes til Auning Vandværk på tlf. 2241 9524.